Hvad tilbyder vi?
Med base på Helgenæs tæt ved Nationalpark Mols Bjerge tilbyder vi teambuilding, personalearrangementer, events, kurser, workshops og gerne med udgangspunkt i naturen. Vi planlægger unikke forløb, der altid tilpasses jeres behov, ønsker og budget. Arrangementer kan afholdes i hele landet.
Teambuilding
Teambuilding skal være en tryg oplevelse, hvor I kommer tættere på hinanden som kolleger. Vi afstemmer og koordinerer indholdet ud fra jeres ønsker, så I får en dag fyldt med gode oplevelser, hygge og sjov og måske endda ny, nyttig viden.
Teambuilding tilbydes både som korte arrangementer og længere forløb, hvor vi i samarbejde med jer udvikler programmet.
Friluftsliv
I kan prøve kræfter med lejrliv og mad over åben ild eller I kan udforske naturen til fods, fra en mountainbike, fra havsiden i en kajak eller måske klatre til tops i et bøgetræ.
Aktiviteterne tilpasses jeres ønsker og fysiske udgangspunkt, så det bliver en god oplevelse for alle. Vores udgangspunkt er at alle skal kunne være med og samtidig føle sig tryg i de aktiviteter, de bliver præsenteret for.
Bushcraft
Bushcraft er det, du skal kunne for at klare dig på egen hånd i naturen. Vi snitter bestik af hassel fra hegnet, sanker og bygger det rigtige bål og prøver kræfter med nogle af de udfordringer, som du måske har set det i “Alene i Vildmarken”.
Bushcraft tilbydes som en del af jeres dagsprogram, en workshop eller kurser af kortere eller længere varighed.
Mulighederne er mange
Vi tilbyder arrangementer målrettet personalegrupper, kolleger og andre med lyst til at komme ud i det fri. Med blot ganske få timer til rådighed kan I få en unik oplevelse i naturen, hvor I prøver kræfter med forskellige elementer af friluftslivet.
Vi hjælper jer med at sammensætte den ideelle dag og vejleder jer i hvilket indhold, der passer bedst til det, I vil opnå. Vi laver arrangementer i og omkring Mols, Østjylland og resten af Danmark. Vi har et bredt netværk af samarbejdspartnere, der gør det muligt at lave aktiviteter i hele landet.
Vi sammensætter fulde dagsprogrammer med eller uden overnatning, der tager jer gennem friluftslivets mange glæder. Med udgangspunkt i en vandretur eller en tur på mountainbike udforsker vi sammen et skønt naturområde, slår lejr og sanker brænde og mad, som vi tilbereder over bål. Det er den unikke oplevelse for jer, der vil tættere på hinanden og samtidig lære at klare jer i det fri.
Outside Mols er en del af Nationalpark Mols Bjerges servicenetværk, og jeg samarbejder fast med blandt andre Havmøllen, Bjørnen i Bjergene, PS Consult, Naturvejledning Danmark, fotojournalist Camilla Rønde og Mols Mountainbike Guide.